Vores team har undersøgt forskningen i de økonomiske konsekvenser af et højt niveau af ensomhed og de afledte omkostninger og tab. Gennem denne proces har vi identificeret fire hovedkategorier af socioøkonomiske omkostninger: sundhedsydelser, sygedage, arbejdsløshed og livstilfredshed.
For yderligere information, kontakt: ce@copenhageneconomics.com
Yderligere henvisninger (bortset fra henvisninger i de enkelte underafsnit): Campaign to end loneliness (2023) , Measuring your impact on loneliness in later life; Christiansen et al. (2023), Loneliness, social isolation, and healthcare utilization in the general population; Defactum (2022), Ensomhed i Danmark - analyse af befolkningsdata fra 2017; Fetzer Institute, UCLA loneliness scale version 3; Frijters and Krekel (2021), A Handbook for Wellbeing Policy-Making. History, Theory, Measurement, Implementation, and Examples; Lawton et al. (2021), Does volunteering make us happier, or are happier people more likely to volunteer? Addressing the problem of reverse causality when estimating the wellbeing impacts of volunteering; Mind Matters (2021), Building Resilience - A prescription for tackling the global mental health crisis one step at a time; New Economics Foundation (2017), The costs of loneliness to UK employers; Population at the first day of the quarter by region, marital status, time, age and sex, last quarter 2017; Population at the first day of the quarter by region, marital status, time, age and sex, last quarter 2021; Sundhedsstyrelsen (2018), Danskernes Sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil 2017; Sundhedsstyrelsen (2022), Danskernes Sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil 2021.
Ensomhed er forbundet med øget forekomst af forskellige psykiske og fysiske sygdomme, hvilket fører til øget brug af medicinske ressourcer. Sygdomsbyrden i Danmark - risikofaktorer, udgivet af Sundhedsstyrelsen (2022), estimerer den samlede årlige stigning i sundhedsudgifterne i Danmark forbundet med ensomhed. Vi omregner dette til et estimat for den årlige stigning i sundhedsudgifter pr. ensom person, ved at dividere med antallet af ensomme mennesker. Øgede sundhedsudgifter fordeles derefter til kommunale og regionale budgetter afhængigt af den specifikke type sundhedsudgift. Ved at anvende denne tilgang finder vi, at for hver ensom person i alderen 16-64 år, er ensomhed forbundet med øgede årlige sundhedsudgifter på DKK 185 for kommunale budgetter og DKK 7.775 for regionale budgetter, hvilket samlet set beløber sig til DKK 7.960.
For yderligere information, kontakt: ce@copenhageneconomics.com
Ensomhed er forbundet med et øget antal sygedage på arbejdspladsen. Sygdomsbyrden i Danmark - risikofaktorer, udgivet af Sundhedsstyrelsen (2016, 2022), estimerer den samlede stigning i antallet af sygedage i Danmark, der er forbundet med ensomhed. Vi omregner dette til et estimat for den årlige stigning i antallet af sygedage per ensom person, ved at dividere med antallet af ensomme mennesker i beskæftigelse. Omkostningerne i forbindelse med et øget antal sygedage fordeles derefter på kommunens budgetter (sygedagpenge) og samlede økonomiske tab (tabt produktion) pr. ensom person. Ved at benytte denne tilgang, finder vi at ensomhed er forbundet med årlige sygedagsomkostninger/tab på 8.819 kr. pr. ensom person i alderen 16-64 år.
For yderligere information, kontakt: ce@copenhageneconomics.com
Ensomhed er forbundet med øget arbejdsløshed. Vi anvender de britiske estimater fra Morrish et al. (2022), som kvantificerer sandsynligheden for at være arbejdsløs for ensomme sammenlignet med ikke-ensomme mennesker, og anvender dette i en dansk kontekst, ved at redegøre for den danske forekomst af ensomhed og det samlede beskæftigelsesniveau i Danmark. Omkostningerne forbundet med arbejdsløshed fordeles derefter på kommunens budgetter (kontanthjælp), statens budgetter (arbejdsløshedsdagpenge) og samlede økonomiske tab (tabt produktion) pr. ensom person. Ved at benytte denne tilgang, finder vi at ensomhed er forbundet med årlige omkostninger/tab ved arbejdsløshed på 16.836 kr. pr. ensom person i alderen 16-64 år.
For yderligere information, kontakt: ce@copenhageneconomics.com
Ensomhed er forbundet med nedsat livstilfredshed. Vi estimerer den økonomiske værdi forbundet med nedsat livstilfredshed ved at i) beregne et estimat for værdien af en WELLBY i Danmark, som er værdien af en et-points ændring i livstilfredshed på en skala på 0-10, ved at skalere værdien af en VOLY, som er værdien af et leverår, i henhold til en metode beskrevet af det britiske finansministerium, og ii) kombinere dette estimat med en værdi for effekten af ensomhed på livstilfredshed på en skala på 0-10 (specifikt, den ændring som er forbundet med at gå fra at være ensom ”ofte/altid” til at være ensom ”noget af tiden”), der kommer fra den danske Open Social Value Bank (som er baseret på Simetrica Jacobs). Ved at bruge denne tilgang finder vi, at ensomhed er forbundet med årlige omkostninger i form af nedsat livstilfredshed på 89.221 kr. pr. år pr. ensom person i alderen 16 til 64 år
For yderligere information, kontakt: ce@copenhageneconomics.com
Kilde(r): Chilton et al. (2020), A scoping study on the valuation of risks to life and health: the monetary value of a life year (VOLY) Final report; Finansministeriet (2021), Nøgletalskatalog; HM Treasury (2021), Wellbeing Guidance for Appraisal: Supplementary Green Book Guidance; Open Social Value Bank (2023)
For at vurdere gevinsterne ved ensomhedsinterventioner, omregner vi de omkostninger og tab, der er beskrevet i de foregående afsnit, til point på UCLA-20-skalaen. Vi antager, at den gennemsnitlige forskel mellem en ensom person og en ikke-ensom person svarer til et 30-points skift på 20-punkts UCLA-skalaen, der spænder fra 20 til 80 point. Vi identificerede følgende interventionstyper baseret på Defacum (2023), Interventioner, der skal mindske ensomhed.
Sociale netværk: Interventioner rettet mod at udvide deltagernes sociale netværk og/eller omfatter mulighed for at interagere med andre mennesker.
Eksempler:
Møder for seniorer
Fælles aktiviteter
Udflugter
Social støtte: Interventioner rettet mod at øge social støtte gennem regelmæssig omsorg.
Eksempler:
Besøgende ven
Kontaktperson
Mentor
Sociale og følelsmæssig færdighedstræning: Interventioner rettet mod at træne sociale og følelsesmæssige færdigheder.
Eksempler:
Uddannelse i sociale færdigheder
Rollespil
Psykologisk behandling: Interventioner, der sigter mod at give indsigt i og ændre uhensigtsmæssige tankemønstre eller negative følelser.
Eksempel:
Kognitiv adfærdsterapi
Mindfulness
For alle interventionstyper bruger vi de estimerede effektstørrelser for randomiserede kontrolstudier (RCT'er). Bemærk, at vi har udeladt psykoedukative interventioner på grund af betydelige forskelle mellem effektstørrelser rapporteret i RCT'er og multi-kohorte studier.
For yderligere information, kontakt: ce@copenhageneconomics.com
Kilde(r): Buckle (2015), Effects of an animal visitation intervention on the depression, loneliness, and quality of life of older people: A randomised controlled study; Creswell et al. (2012), Mindfulness-Based Stress Reduction training reduces loneliness and pro-inflammatory gene expression in older adults: a small randomized controlled trial; Defactum (2021), Interventioner, der skal mindske ensomhed; Homes and Communities Agency, Additionality Guide, Fourth Edition 2014; Larsson et al. (2016), Effects of a social internet-based intervention programme for older adults: An explorative randomised crossover study; Robinson et al. (2013), The psychosocial effects of a companion robot: a randomized controlled trial; Tabrizi et al. (2016), Effects of supportive-expressive discussion groups on loneliness, hope and quality of life in breast cancer survivors: a randomized control trial.
Langsigtede effekter
Modellen bygger på en antagelse om, at gevinsterne ved interventioner varer præcist ét år. Hvis gevinsterne er vedvarende, enten direkte ved at en intervention reducerer ensomheden i en periode på mere end et år efter interventionen, eller indirekte, f.eks. ved at øge beskæftigelsespotentialet på lang sigt selvom effekten på ensomheden er aftaget, vil modellen underestimere de samlede gevinster ved interventionen. Hvis gevinsterne er mindre vedvarende, således at en intervention kun reducerer ensomhed i f.eks. seks måneder, overvurderer vores model de samlede gevinster ved ensomhedsinterventionen.
Grad af ensomhed
Modellen er baseret på en antagelse om, at interventioner er lige effektive for svært ensomme og let ensomme mennesker. Det er muligt, at gevinsterne ved at deltage i en ensomhedsintervention afhænger af, hvor ensom en deltager er før interventionens begyndelse. Sandsynligvis er modellen mest relevant for interventioner rettet mod mennesker, der anses for relativt ensomme til at begynde med. Det er muligt, at modellen ikke nøjagtigt estimerer virkningen af interventionerne. Afhængigt af deltagerne's indledende niveau af ensomhed, kan den enten overestimere eller underestimere virkningen.
For yderligere information, kontakt: ce@copenhageneconomics.com
Sociale multiplikatoreffekter
Vi antager en tilgang, hvori der ikke tages højde for påvirkningen på ægtefæller og/eller mennesker i tæt kontakt med deltagerne. Det er sandsynligt, at mindre ensomhed har positive spillover-effekter, se Frijters og Krekel 2021.
Fordele for frivillige
Vores tilgang tager ikke højde for potentielle gevinster for de frivillige, der er involveret i ensomhedsinterventioner. Disse gevinster kan være betragtelige, selv om det er uklart, om virkningen kan betragtes som årsagssammenhæng, se Lawton et al. 2021.
Presenteeisme (sygenærvær)
Vores tilgang tager ikke højde for virkningerne af sygenærvær, dvs. reduceret produktivitet på arbejdspladsen, og fordelene ved øget produktivitet. Ifølge New Economics Foundation 2017 reducerer ensomhed produktiviteten med 1,3% på grund af nedsat jobtilfredshed. Relateret til dette antyder Mind Matters 2021-rapporten, at omkostningerne ved dårlig mental sundhed for arbejdsgivere i Europa primært skyldes sygenærvær, se MindMatters (2021)
Effekter pga andre faktorer
Vores tilgang kan undervurdere reduktionen i sundhedsudgifter, der ville være forbundet med uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønstre, fordi sundhedsudgifterne forbundet med disse variable allerede er korrigeret for i den underliggende datakilde, se Sygdomsbyrden 2022.
For yderligere information, kontakt: ce@copenhageneconomics.com
Vores model er baseret på undersøgelser af, hvordan ensomhed bl.a. påvirker borgeres helbred og dermed udgifter til sundhedsvæsenet. Flere af undersøgelserne er baseret på korrelationer, og selvom de fleste studier korrigerer for observerbare forskelle mellem mennesker der er ensomme og mennesker der ikke er ensomme, såsom køn, alder og/eller uddannelse, kan det ikke entydigt konkluderes, at ensomhed er årsagen til forandringer i f.eks. helbred og sundhedsudgifter. Studierne viser, at ensomhed er den eneste observerbare faktor, der forklarer f.eks. helbredsrelaterede udfald, men det kan ikke udelukkes, at forandringerne skyldes andre ikke-observerbare faktorer, der korrelerer med ensomhed.
Estimaterne for sundhedsomkostninger og sygedage forbundet med ensomhed er baseret på Sygdomsbyrden i Danmark - risikofaktorer fra 2016 og 2022, der kvantificerer omkostninger/tab ved ofte at være “ufrivilligt alene” fremfor at være svært ensom. Vi antager, at det at være ufrivilligt alene kan bruges som en proxy for ensomhed. Nogle studier antyder, at linket mellem at være ufrivilligt alene og ensomhed er svagt, bl.a. fordi nogle mennesker kan føle sig ensomme, også når de er sammen med andre mennesker. Vores estimater for andelen af sundhedsudgifterne der kan tilskrives ensomhed, kan derfor være upræcise. Se f.eks. Defactum (2022), Ensomhed i Danmark - for en analyse analyse af befolkningsdata fra 2017. At være ufrivilligt alene ofte, er den bedste tilgængelige proxy til at estimere omkostningerne ved ensomhed, og evidensen peger alt andet lige i retning af en positiv sammenhæng mellem ensomhed og brug af sundhedsvæsenet, se f.eks. Christiansen et al. (2023), Loneliness, social isolation, and healthcare utilization in the general population.
Flere af de studier modellen bygger på, har begrænsninger, der kan påvirke generaliserbarheden. I Defactum (2021), Interventioner, der skal mindske ensomhed, som estimerer effektiviteten af forskellige interventionstyper, er analyserne baseret på studier med små stikprøver og en ældre målgruppe.
For yderligere information, kontakt: ce@copenhageneconomics.com
